Tænk at jeg nåede hertil! Det har været sejt, spændende og sjovt - men mest af alt lærerigt. Stædighed er ikke normalt et positivt træk - men i denne sammenhæng har det vist sig at være ganske nyttigt, for uden det var jeg aldrig kommet igang igen efter sommeren.
Nogle hurtige kommentarer/hvad der lige falder mig ind, når jeg prøver at samle sammen på mit forløb med 23 ting:
- jeg har lavet alt i fritiden på nær een gang.
- det gik lidt stærkt til sidst, fordi jeg ville igennem
- de personlige forsider og googledocs, ting 18 og 19, kunne med fordel have været lagt lige efter eller før rss, da de hænger godt og logisk sammen
- myspace kunne have været valgt som blog-værktøj, da det følger naturligt sammen med brug af messenger. Samtidig er MySpace så udbredt, at man ikke kan undgå at støde på det, både personligt og i lånersammenhænge
- det kunne være gjort mere overskueligt og enkelt ved kun at præsentere én feature under hver ting. Herefter kunne man have henvist til andre for dem, som havde yderligere interesse og lyst til et sammenligningsgrundlag
Det bedste er, at jeg føler, jeg har lært et nyt sprog. Jeg kendte udtryk som rss, blog og podcast, men jeg anede ikke, hvad de betød! En ny verden har åbnet sig for mig, og jeg er dybt taknemmelig for igen at kunne følge med. Tak Bente og alle jer andre, som har lagt en kæmpe indsats i 23 ting.
Det sværeste har været at få plads og fred i arbejdsdagen til at "lege og lære". Derfor har jeg lavet det meste i min fritid, hvor jeg kan sidde i fred og ro og koncentrere mig. Jeg har intet bud på, hvordan man kunne have gjort betingelserne bedre - for uanset hvor positiv holdningen er, skal driften jo stadig fungere og borgerne betjenes.
23. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hej søde
Til lykke, du nåeder det lige inde vi skal igang med 23ting+, det bliver i et lidt mere roligt tempo.
Tak for dine mange kommentarer i dette indlæg og tak for dine mange blogposter om dette og hint. Stor fornøjelse for mig at læse.
Sidst men ikke mindst tak fordi du har gidet lege med os.
(Skal vi snart lege i virkeligheden?)
Send en kommentar