13. juni 2007

Flickr igen igen...

Ja, så må jeg krybe til korset. Nu er det gået op for mig, at også jeg kan bruge Flickr til noget fornuftigt ;-) Jeg har lavet en Flickr-konto til Østerbro Bibliotek og lagt billeder ind fra vores (Sanne, Helene og jeg) besøg på Slagelse Bibliotek.

Pludselig blev det sjovt at tage billeder med detaljerne for øje - og at kommentere på dem. Opgaven gjorde en stegende varm, lånertom aftenvagt sjov og indholdsrig. Og så idag kunne jeg på en let, enkel, hurtig måde dele både billeder og oplevelser med mine kolleger!

Linket til min første seriøse Flickr-oplevelse er her:

http://www.flickr.com/photos/8855987@N06/

Inden jeg springer videre til den næste ting, må jeg lige afslutte min Flickr beretning med en historie fra det virkelige liv med lånerne og 23 ting:

2 unge engelske fyre (turister) kom ind på biblioteket og spurgte, om de kunne uploade billeder fra vores pc'er. Jeg troede, de talte om at vedhæfte billeder på hotmail, men nej, de mente til Flickr. De havde ikke brug for hjælp (øv;-)), men virkede meget begejstrede, da jeg ikke så totalt forvirret ud ved forespørgslen. Så tak til 23 ting for at cyberopdatere mig!

2 kommentarer:

Helene Gätke sagde ...

Sikke du kan Ulla - meget rammende kommentarer til billederne, synes jeg
- og så har jeg skam allerede brugt et af dem (hentede det fra Flickr) som mit "selvportræt" på min blog.

Helene Gätke sagde ...

Og så bliver det rigtig fedt, når det kan bruges i lånersammenhæng